06 november 2018

Bøgsted A/S udvider sin bilforretning i Aalborg med Jeep og Alfa Romeo

De populære bilmærker Alfa Romeo og Jeep sælges nu også hos Aalborgs ældste bilforhandler, Bøgsted A/S. Udvidelsen betyder, at nordjyske bilkøbere nu kan opleve det samlede sortiment af person- og varebiler fra Fiat/Chrysler - koncernen. Udvidelsen fejres med Åbent Hus den sidste weekend i november, når Bøgsted samtidig kan fejre 70 års jubilæum.

Bøgsted A/S kan i år fejre 70 års jubilæum, og de syv årtiers handel med biler bliver i denne måned markeret med en stor reception. Men Aalborg-bilhuset nøjes ikke blot med at fejre rund fødselsdag. Bøgsted A/S, der igennem 30 år har forhandlet person- og varebiler fra Fiat, udvider samtidig med salget af to nye bilmærker i form af smukke og velkørende Alfa Romeo og de enestående biler fra det ikoniske mærke Jeep.

Dermed fås det fulde sortiment fra Fiat, Alfa Romeo, Jeep samt Fiat Professional atter i Nordjylland. Det omfatter det samlede modelprogram for personbiler, firmabiler og varebiler,

Michael Bøgsted, der er tredje generation i Bøgsted-familien og nu styrer familiefirmaet, er virkelig stolt over at kunne præsentere de to hæderkronede bilmærker for kunderne i det nordjyske. Michael udtaler med stor entusiasme:

"Hos Bøgsted har vi været blandt de bedst sælgende Fiat forhandlere i Danmark, og forkærligheden for de italienske biler stammer helt tilbage fra da jeg var knægt. Vores ønske er at give vores passion og kærlighed til biler videre til vores kunder. Vores kunder skal hos os opleve, at de mærker, vi forhandler, ikke er et tilfældigt produkt, men en kæmpestor glæde og begejstring for lækkert design og gennemtænkte løsninger. Vi elsker virkelig biler, og det skal vores kunder mærke! Vi har længe gået med overvejelser om at udvide porteføljen af bilmærker, og med Alfa Romeos nye stærke modelprogram, som markerer et seriøst comeback, var det helt oplagt at tage endnu et italiensk mærke ind, siger Michael Bøgsted og tilføjer:

"Samtidig buldrer Jeep frem på verdensplan, og herhjemme er der også stor interesse for SUV-segmentet. Derfor har vi store forveninger til Jeep, som står bag historiens første SUV og fortsat er et spændende alternativ for de bilkøbere, som gerne vil og tør skille sig lidt ud på bilfronten."

Ifølge Michael Bøgsted sker udvidelsen som led i en vækststrategi, hvor man vil skrue op for udbuddet af biler til privatkunder og samtidig øge salget af firmabiler, hvor efterspørgslen på både Alfa Romeo og Jeep er kraftigt stigende.

Hos den danske importør af de fire mærker, FCA Denmark, er man meget tilfreds med udvidelsen af samarbejdet med Bøgsted A/S.

"Vi ser et stort potentiale for salg af premium biler i Aalborg, og derfor er jeg stolt over, at alle vores mærker nu fås hos Bøgsted A/S. Det er vores ønske at styrke forhandlernetværket i Jylland, så vi kan tilbyde vores sortiment til et større marked end i dag. Det har afgørende betydning at være til stede dér, hvor efterspørgslen er stor, og gennem vores mangeårige samarbejde med Bøgsted A/S står vi nu endnu stærkere med tilbud inden for salg og service til private og professionelle kunder," siger Simon Rivier, adm. direktør i FCA Denmark.

Udvidelsen med Jeep og Alfa Romeo og 70 års jubilæum markeres med et særligt Åbent Hus-arrangement i weekenden 24. og 25. november i tidsrummet 12 til 16.

___________________________________________________________________________________

For yderligere information, kontakt venligst:

Steffen Holm
Pressechef, FCA Denmark A/S
Mobil: 20 70 64 87
www.fiat.dk
www.fiatpress.com


Michael Bøgsted
Indehaver, Bøgsted A/S
Mobil: 50 60 99 00
Mail: mb@boegsted-as.dk

 

 

sidste nye videoer

avanceret søgning

Søg...

Fra
Til
Søg