01 februar 2017

Alfa Romeo åbner for bestilling af Stelvio First Edition

De første eksklusive udgaver af den første Alfa Romeo SUV i firmaets mere end 100 år historie ankommer nu til Europa, Stelvio First Edition.
• Specielt værd at fremhæve er sportsligt og frem for alt Alfa Romeo stil, enestående præstationer og teknologisk udstyr i toppen af klassen af premium biler I SUV mellemklassen.
• Enestående funktionalitet og komfort som gør enhver køretur til en uknik oplevelse.
• Til at levere enestående præstationer, køreglæde og store oplevelser er Stelvio First Edition udstyret med en 2 liters turbo benzinmotor med 280 hk, 8 trins automatgear og Q4 firehjulstræk.
• Fra 0 til 100 km/t på bare 5.7 sekunder; det er klassens bedste tid.
• Udstyret med ekslusivt læder, el-sæder med varme, ægte træindlæg, 20" alufælge, aluminium gearshift paddles og lakerede bremsekalibre.

Sportslig elegance indkapslet i en unik og eksklusiv stil. Harmoniske former og rummelighed kombineret med Alfa Romeos mekaniske og tekniske ekspertise i at fremstille kraftfulde og alsidige køretøjer. Det er essensen af Stelvio - den italienske bilproducents første SUV i mærkets mere end 100-årige historie. Fabrikken viste den ekstreme Quadrifoglio-version på Los Angeles International Motor Show i november sidste år, men allerede nu er der mere på vej.

Næste skridt i lanceringen af Stelvio sker med en spændende ny version, hvor alt er designet med henblik på at sikre maksimal køreglæde og præstationer i topklasse. Den har fået navnet Stelvio First Edition og kan nu bestilles hos landets Alfa Romeo-forhandlere til en pris på 930.000 kr med 280 hk, firehjulstræk, automatgear og alt i udstyr. Her får Stelvio First Edition-ejerne mulighed for at blive de første til at køre i en SUV, som er udviklet til at ændre spillereglerne i klassen.

Alene navnet på Alfa Romeos SUV varsler om betagende køreoplevelser og et højt niveau af komfort og fleksibilitet. Stelvio er navnet på det højeste bjergpas i Italien og på den vej, der fører op over bjergpasset. Med mere end 75 hårnålesving er den 20 kilometer lange vej blevet synonym med ferie og rejseoplevelser. Vil man tilbagelægge ruten i overlegen stil, er Alfa Romeo Stelvio præcis dén SUV, der sikrer en enestående tur, takket være bilens rummelighed samt den unikke kombination af køreglæde, italiensk stil og alsidighed.

Udover et karakteristisk udtryk og rigeligt med standardudstyr sættes der streg under First Edition-udgavens dristige personlighed i kraft af den nye 2,0 turbobenzin-motor, som leverer 280 hk forenet med en 8-trins automatgear og Q4-firehjulstræk. Den nye generation af motorer øger SUV'ens sportslige temperament, som især på varierende vejbelægninger sikrer unikke køreoplevelser til selv de mest erfarne bilister. Stelvio First Edition er dermed bedst i kategorien hvad angår acceleration, og den går fra 0 til 100 km/t på blot 5,7 sekunder.

Udvendig er Stelvio First Edition karakteriseret af et enkelt design, der er udtryk for mere end 100 års designtradition, hastighed og skønhed. Det samlede indtryk fuldendes med 20" aluminiumsfælge, lakerede bremsekalibre, Bi-Xenon forlygter, forkromede vinduesrammer, ekstra tonede ruder bag samt lys i dørhåndtagene, alt sammen som standardudstyr.

Samme elegante sportslige udtryk går igen inde i den raffinerede kabine, der er designet med føreren i centrum, det ses bl.a. ved rattets lækre udformning med integreret startknap. Smukke Gearshift paddles i aluminium bag rattet er ligeledes standardudstyr.

Lædersæderne er elektrisk justerbare, og der er varme i dem, ligesom at rattet er med varme. Bilens indre forkæler føreren med det kurvede instrumentbræt, de ægte træpaneer, 3D-navigationssystem udviklet sammen med Magneti Marelli og et 8,8" display samt DAB-radio og yderligere 7" TFT-display i farver i instrumenthuset.

Alfa Romeo Stelvio First Edition er udstyret med den nye firecylindrede 2-liters turbobenzinmotor med kardanaksel i kulfiber. Denne motor er leveres med et avanceret 8-trins automatgear, og den yder 280 hk ved 5.250 omdr./min. Den har et drejningsmoment på hele 400 Nm tilgængeligt allerede fra 2.250 omdr./min.

Udover MultiAir-motorens elektro-hydrauliske aktivering af indsugningsventilerne, så er de særlige kendetegn for motoren "2-i-1"-turboen og direkte højtryksindsprøjtning på 200 bar, som tilsammen sikrer øjeblikkelig respons selv fra de laveste omdrejninger, samtidig med at det giver en benzinøkonomi i top i forhold til ydelsen. Det betyder også at Stelvio First Edition accelerer fra 0-100 km/t blandt de bedste i klassen på blot 5,7 sekunder.

Standardudstyret i Stelvio First Edition omfatter firehjulstræk med Q4-teknologi, der er hele tiden fordeler trækkraften mellem alle fire hjul for at som sikrer de bedste præstationer, effektivitet og sikkerhed. Q4-systemet forener derudover fordelene ved både en firehjuls- og en baghjulstrukket bil. Opbygningen omfatter en speciel fordelergearkasse (Actice Transfer Case) og et differentiale på forakslen. Begge dele er sat op til at sikre den hurtige respons som der forventes af en sportslig Alfa Romeo. Systemet udmærker sig også ved en meget lav vægt.

Det elektroniske Q4 system overvåger konstant en lang række parametre for at optimere fordelingen af trækkraften mellem for- og bagaksel, afhængigt af, hvordan bilen reagerer, og hvor meget greb der er under hvert enkelt hjul. Ved normalt vejgreb fungerer Q4-systemet sådan, at Stelvio First Edition kører med baghjulstæk, hvor alt moment overføres til bagakslen. Hvis hjulene nærmer sig grænsen for deres maksimale vejgreb, overfører systemet op til 50 procent af trækkraften til forakslen. Det giver optimalt vejgreb under alle vejforhold og høj stabilitet ved kurvekørsel.

Stelvio First Editions standardudstyr omfatter desuden nye aktive sikkerhedssystemer som integreret bremsesystem, nødbremsesystem (AEB) samt vognbaneassistent. Parkeringskamera, parkeringssensorer for- og bag, elektrisk åbning og lukning af bagklappen samt automatisk fjernlys fuldender udstyrspakken.

https://www.facebook.com/Alfa.Romeo.cars
https://twitter.com/alfa_romeo
http://instagram.com/alfaromeoofficial
http://www.youtube.com/user/wearealfisti

 

 

sidste nye videoer

avanceret søgning

Søg...

Fra
Til
Søg